Totalkredit Cup
Søndag, 8. Januar 2012
5000 tilskuere i en totalt udsolgt NRGi Arena i Aarhus gav de danske håndboldherrer en fantastisk opbakning, da Danmark i den sidste kamp ved Totalkredit Cup besejrede Island. Et resultat, der sikrede Danmark den samlede sejr, i en turnering, der havde deltagelse af Polen, Slovenien og Island.
Landsholdet havde valgt Aarhus som basis for en 14 dages træningslejr, inden landsholdet drog til Serbien til EM.
Da Aarhus i 2008 sendte det danske landshold afsted til EM med en sejr over de daværende tyske verdensmestre, vendte holdet hjem som europamester!

