Nykredit Invest Aarhus City Halvmaraton

Søndag, 3. Juni 2012

D. 3. juni 2012 kl. 10.00 lød startskuddet for Aarhus’ første city halvmarathon med en 100 % afspærret rute. Distancen på 21.097 km førte de 8700 løbere gennem hjertet af Aarhus, hvor der på ruten bl.a. blev passeret Den Gamle By, Tivoli Friheden, NRGI Arena, Domkirken og Aros, for til sidst at krydse mållinjen på Frederiks Allé.

Undervejs på ruten blev løberne mødt af en massiv opbakning fra tilskuerne, musikalsk underholdning, samt anderledes udfordringer bl.a. gik en del af ruten gennem en parkeringskælder, hvilket efterfølgende har givet stor positiv respons.

Løbets udfordende og spændende opbygning, samt den fuldstændige afspærring, tiltrak både professionelle og amatører, og med 8700 deltagende hvoraf 40 % løb distancen for første gang, blev det en oplevelsesrig solskinsdag i Aarhus.

Vinderen på herrenes side blev OL deltageren Jesper Faurschou i tiden 01.07.04, mens det hos kvinderne blev Louise Langenlund Batting på 01.19.12.

Se det samlede resultat
http://www.aarhusmotion.dk/AM/ViewResults.aspx?Id=24

Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon afvikles igen d. 9. juni 2013, tilmeldingen åbner 1. september 2012
http://www.aarhusmotion.dk/concreterally.aspx?Id=24